Barselsvikariat - farmakonom til Fredericia Krone Apotek og filialer

Barselsvikariat - farmakonom til Fredericia Krone Apotek og filialer

Er du farmakonom, og leder du efter et meningsfuldt job, hvor du både udvikler dig fagligt og arbejder med mennesker hver dag? Så er barselsvikariatet på Fredericia Krone Apotek måske noget for dig!

Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får ansvar og frihed til at rådgive vores kunder, samtidig med at du bliver en del af et stærkt og omsorgsfuldt team, der arbejder sammen om at drive vores tre afdelinger i Fredericia.

Om stillingen: I dette barselsvikariat vil din primære opgave være rådgivning og kundeservice i samarbejde med vores dygtige team af farmakonomer, farmaceuter og elever. Vi arbejder i PharmaNet og benytter lagerrobotter i alle vores afdelinger, så du får de bedste forudsætninger for at gøre en forskel i kundernes hverdag.

Tiltrædelse hurtigst muligt, så vi sikrer dig den bedste oplæring og opstart i jobbet.

Vi tilbyder:

  • Et spændende vikariat på minimum et år, med opstart senest 1. januar 2025
  • En arbejdsplads med tæt kundekontakt, hvor din faglighed gør en forskel hver dag
  • Et stærkt team, hvor vi værdsætter respekt, innovation og samhørighed
  • Personlig udvikling, efteruddannelse og faglig sparring
  • Morgenmøder, hvor vi mødes fysisk og deler erfaringer og idéer
  • Sjove og inkluderende personalearrangementer på tværs af alle afdelinger
  • Et skema der er tilpasses dine og apotekets behov med arbejdstid på minimum 140 timer om måneden
  • Mulighed for fastansættelse efter vikariatsperioden
  • Løn og tillæg efter kvalifikationer

Din profil: Du er uddannet farmakonom, gerne med erfaring fra privat apotek, og du trives med at arbejde selvstændigt. Du har en positiv indstilling, er kvalitetsbevidst og god til at afslutte opgaver – også i travle perioder. Du er struktureret og kan navigere i en hverdag med både faste rutiner og ad-hoc opgaver, samtidig med at du brænder for at hjælpe mennesker til en sundere livsstil.

Om os: Fredericia Krone Apotek er en del af Krone Apotekerne, der består af seks afdelinger i Middelfart, Fredericia, Kolding og Haderslev. Vi er et team på 60 dedikerede medarbejdere, der sammen arbejder for at gøre en forskel for vores kunder. Vores motto er "Sammen Om Sundhed", og vi stræber efter at skabe en bedre livskvalitet gennem forebyggelse og sundere livsstil for vores kunder.

Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning og CV til os på: nytjob@apoteket.dk med emnet ”Barselsvikar til Fredericia Krone Apotek”.

Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Apoteker Tine Klingsten, Souschef Mia Rasmussen eller apotekerens PA, Marie Andersen, på apotekets telefonnummer 64417743.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bemærk: Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.