Farmakonom, coach og uddannelsesansvarlig – Middelfart Apotek

Farmakonom, coach og uddannelsesansvarlig – Middelfart Apotek

Er du farmakonom med passion for sundhed og mennesker? Så er det måske dig, vi søger til Middelfart Apotek!

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du kommer tæt på kunderne, er en del af et fagligt dygtigt team, og hvor du får muligheden for at udvikle dig professionelt.

 

Om stillingen

Du vil indgå i et team af engagerede farmaceuter, farmakonomer og farmakonomstuderende, der alle brænder for at gøre en forskel for vores kunder. Dit daglige arbejde vil bestå af rådgivning og service på apoteket, hvor vi benytter de nyeste teknologier, herunder lagerrobotter og PharmaNet.

Du vil få ansvar for uddannelse af vores farmakonomstuderende og også være coach for dem. Du vil indgå i et team af andre coaches og undervisere. Derudover kan du få opgaver indenfor logistik, dosis, forsendelse mm

 

Vi tilbyder dig

  • Tæt kundekontakt og en hverdag fyldt med meningsfulde opgaver
  • Et team af omsorgsfulde og fagligt stærke kollegaer, som støtter dig hele vejen
  • En arbejdsplads med fokus på samhørighed, innovation og respekt
  • Personlig udvikling og mulighed for efteruddannelse samt faglig sparring
  • Fysiske morgenmøder hvor hele teamet mødes og deler erfaringer
  • Medlemskab i vores personaleforening der arrangerer sociale arrangementer og aktiviteter på tværs af alle afdelinger
  • Attraktiv løn og tillæg efter kvalifikationer
  • Et skema der kan tilpasses dine behov
  • Startdato hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat

 

Om dig

Du er uddannet farmakonom – gerne med erfaring fra privat apotek. Du er passioneret omkring at lære fra dig og kan se dig selv i rollen som uddannelsesansvarlig. Du arbejder selvstændigt, trives med ansvar og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Du er positiv, engageret og har en stor interesse i at hjælpe mennesker til en sundere livsstil. Kvalitet er vigtigt for dig, og du afslutter dine opgaver med præcision.

 

Om os

Middelfart Apotek er en del af Krone Apotekerne, som består af seks afdelinger fordelt i Middelfart, Fredericia, Kolding og Haderslev. Vi er et dynamisk team på 65 dygtige medarbejdere, der arbejder sammen om sundhed – for både kunder og kollegaer. Vores motto er ”Sammen Om Sundhed”, og vi stræber altid efter at være det bedste valg for vores kunder og medarbejdere.

 

Ansøgning

Send din ansøgning til nytjob@apoteket.dk med emnet ”Farmakonom, coach og uddannelsesansvarlig til Middelfart Apotek”. Vi afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Apoteker Tine Klingsten på mail 047tk@apoteket.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.